Velkommen til hundefamilien, vi håber du kan finde noget af interesse, og respons og gode ideer er da meget velkommen!Hvis du mangler lidt at læse i, kan vi anbefale følgende tidsskrifter!
Hvis du klikker på bladets titel finder du frem til deres hjemmeside...
Utrolig godt og alsidigt blad med spændende artikler hver gang inden for alle former for hundetræning, forskning i hundens psykologi, adfærd osv.
Megen inspiration fra Anders Hallgren m.fl. fra Skandinavien.
Selv de ældste numre af bladet fra 2003 er stadig helt up-to-date med den nyeste viden om hundeopdragelse.
Det er Christina Ingerslev m.fl. der står bag det imponerende arbejde!
Oplag ukendt, bladet startede i 1997.
Norsk hundeblad (oversat til dansk) med store ambitioner, vil bl.a. lave Canis TV på sigt!
Alsidigt indhold, en del træning inspireret fra den engelsksprogede verden.
For undertegnede lidt svært at læse i dybden/få overblik over hvad der egentlig menes, måske pga. oversættelserne fra norsk/engelsk til dansk - men jeg prøver hver gang!
Oplag 30.100 eksemplarer, bladet er i gang med 118.årgang!
Dansk Kennel Klubs Blad, så man er nødt til at melde sig ind for at få det, samt diverse medlemsfordele.
Bladet gennemgik en renovering sidste år, så det er blevet visuelt mere tiltalende/moderne i layoutet (på højde med"Vi med hund") og bedre indholdsmæssigt, redaktionen kommer mere rundt om de forskellige slags hundeinteresser end tidligere set, synes jeg.
Bladet har bl.a. nogle detaljerede og grundige hunderace-portrætter, som er spændende læsning.
Oplag ukendt, det startede først i 2006, men sidder allerede på det meste af det danske "hundeblads-læser-marked"!....
Bladet koster ca.50 kr.pr.nummer når det ikke er på tilbud, og er et rigtigt livsstils-magasin!
Altid mange gode billeder, målgruppen er nok alle der kan lide hunde så at sige...
Irene Jarnveds artikler(Irenes hundeskole) er naturligvis altid glimrende og pædagogisk opbygget!
Ellers bliver der bragt en del portrætter af hunde og deres ejere, bl.a. opfølgning på mange TV2-udsendelser...
"Vi med hund" har markedsført sig godt, bl.a. med TV2-udsendelserne om "Danmarks sødeste hund" (i samarbejde med DCH), "Min nye familie " og "Det er mig eller hunden" med Irene Jarnved m.fl.
"Ægteskabet" med TV2 har - udover at øge oplagstallet - givet bladet mulighed for at øge bevidstheden i samfundet om hunde og hundeopdragelse, det er rigtig godt!
På sigt tror jeg at deres TV2-samarbejde vil være til gavn for rigtig mange danske hunde, det er jo ikke alle hundeejere der går så meget op i deres hund at de f.eks går til træning med den, læser hundebøger osv., så er det nemmere at se TV og måske lære af det!
"Vi med hund" har konsekvent øget opmærksomheden på internathundene hos Dyrenes beskyttelse, og på vilkårene for f.eks de græske gadehunde!
Alle mulige spændende hunde-arrangementer, såsom foredrag med Anders Hallgren,Laust & Qato osv., opdager vi tit i dette blad som er hurtige med at fortælle hundeejere om kommende arrangementer!
Livsstil-agtige reklamer for de mest tossede/intelligente slags hundelegetøj og udstyr finder vi også her, det er meget sjovt at kigge på!
En stor del af deres artikler, f.eks hunderace-portrætter, artikler om hundeopdragelse m.v. kan findes på hjemmesiden....
Køb et nummer i kiosken og se om du kan lide det....
Oplag ukendt.
Dette supergode amerikanske magasin for agility-folk indeholder rigtig mange gode ideer og artikler i det omfangsrige blad, hvoraf halvdelen af siderne måske er spildt på reklamer!
De har gjort noget rigtig smart som kompenserer for reklamerne, idet man kan abonnere på bladet over nettet, hvorved man får det som pdf-filer, og kan nøjes med at printe det ud, der interesserer én!
Det sparer plads i reolerne!
Vi har ikke selv abonneret på det, kun set en prøveudgave, men det skal vi til!
Ideelt til inspiration for folk der f.eks har 5 spring hjemme i haven til lidt agility/soft agility!
DCH-bladetOplag 13.100 eksemplarer, bladet startede i januar 1939!
DCHs(Danmarks Civile Hundeførerforenings) blad, et abonnement er forholdsvis billigt, 125 kr for 6 numre for ikke-medlemmer!
Det er ikke et kommercielt blad med en reklamefinansieret økonomi der kan konkurrere med f.eks "Vi med hund", men virker mere som et regulært medlemsblad, iblandet nogle artikler i hvert nummer.
Redaktøren bringer lidt friske forsidefotos med f.eks et par dejlige golden-retrievere i nyeste nummer!
Bladet byder mest på stof der relaterer sig til organisationen, i de lokale klubber såvel som landsorganisationen og de forskellige udvalg.
Herudover er der nogle enkelte artikler, f.eks om sportræning, af udmærket kvalitet.
På selve hjemmesiden er der bragt 16 artikler fra bladene, så kan man selv se nærmere.