fredag den 2. april 2010

Hvad gør jeg hvis min hund....

(klik på billedet, så forstørres det og du kan læse menuen)
Dette er en ny dvd fra Dyrefondet som vi straks bestilte, da bladet "Hunden" hvori den var omtalt, nåede vores brevkasse!
Og samtidig donerede vi lidt kr.til det gode formål, dvd-en kan bestilles her!
Og sidenhen har de så lagt den ud på nettet gratis, den kan ses her!
Målgruppen er formentlig alle hundeinteresserede i Danmark.

Dyreadfærdskonsulent Barbara T. Andersen viser hvad man kan gøre ud fra positive metoder, dog primært "lokkemetoden" med godbidder som i høj grad vil fungere for de fleste almindelige hunde.
Hun introducerer ordene "Nix" og "Go" i kommunikationen med ens hund og det er en rigtig god ide!

Lidt shaping og klikkertræning (metoder som lærer hunden at tænke mere selvstændigt over hvad den skal)omtales ikke, ulempen ved kun at bruge "lokkemetoden" er at hunden måske fokuserer meget på godbidden, muligvis mere end på at gøre det den skal/føreren!
Omvendt er "lokkemetoden" det, der tidligere har været fornuftigt at gøre iflg.hunde- eksperterne indtil hundepsykologien/træningen (heldigvis)udviklede sig meget efter år 2000!
Og vi kan nok ikke sige os fri fra også at bruge det indimellem:)
"Lokkemetoden" vil også være det der er nemmest at gå til for mennesker der ikke er meget hundetossede, så det er nok klogt af Hundefondet at lave en dvd med det, jeg tror det vil kunne hjælpe nogle hunde til bedre livskvalitet.
Støt gerne det gode formål som Dyrefondet er.

Klikkertræning er godt!

Hvad er dette? Et rumskib? Nej, det er en klikker! Fås fra 20-65 kr og opefter!

Så, nu er der et par ekstra fridage pga.Påsken, så er det tid at læse om hunde og skrive lidt igen!

Klikkertræning er godt når der skal indlæres adfærd, det giver en god kontakt mellem hund og fører!
Kort sagt sker der det, at hunden ved lyden af klikket identificerer lyden med en positiv forstærker (fx.en godbid), så vil den tilbyde adfærd for at nå frem til klikket (og godbidden) og via shaping kan man så arbejde sig frem mod den ønskede adfærd!
Der findes forskellige tolkninger af hvorvidt man først må klikke når den ønskede adfærd er opnået, eller om man må klikke når hunden viser adfærd der viser at den er på vej.....

Birgitte er for tiden i gang med at afprøve det på familiens yngste, hundehvalpen Cleo på ½ år og det virker fint!
Per skriver bare om det uden at have praktisk erfaring med det!

Udover de gode bøger der findes om emnet + man kan betale dyrt for at blive uddannet i klikkertræning, er der såmænd også et lille gratis 7 lektioners emailkursus hos Hundetidsskriftet Canis,ved Morten Køste & Cecilie Egtved, det finder du ved at klikke her!

Der er nogle gode artikler om emnet i Hundebladet "Hund og træning", mere præcist nr.1 2008 og nr.3 2008, de kan formentlig hjemskaffes via biblioteket eller købes direkte hos "Hund og træning"!
Bladet er fra 2010 overgået til kun at udkomme elektronisk.

Inspirerende bøger som kan købes eller lånes på biblioteket kan f.eks være Jane Killion:When pigs fly! (bruges til uddanelse af hundetrænere hos "Hund og træning") eller Karen Pryor:Klikkertræning af hunde(udsolgt fra forlaget),Morten Køste & Cecilie Egtveds Klikkertræning for din hund eller Monika Sinner:Klikkertræning for hunde eller Maiken Lysholm Stens alsidige og inspirerende bog "Træn din hund", sidstnævnte bog handler om al slags træning.

Hvis man vil se nogle dygtige hunde der har lært klikkertræning, kan man f.eks se optagelser af "dogdancing"på Youtube eller kigge lidt på Helles Basenji-hunde!
Det er nu også muligt at købe bøger fra "Cleanrun" i USA om klikkertræning i forbindelse med agility.

mandag den 27. juli 2009

Boganmeldelse fra Hollands campingpladser!

I vores ferie var der bla.lejlighed til at læse lidt om hunde.....
Her er resultaterne:)
Hunden i hverdagen - forebyggelse og løsning af adfærdsproblemer af Irene Jarnved, ca.249-kr. Aschehoug, udgivet i samarbejde med Dansk Kennel Klub.
Bogen handler mest om små og større problemer med hunden og hvordan man ofte kan forebygge dem ved at give hunden en
tilpas aktiv og meningsfuld hverdag som en værdifuld del af den flok den bor hos!
Altsammen ud fra en positiv tænkemåde med positiv forstærkning,indlæring af gode vaner osv.
Også en god bog for hundeejere der er kørt trætte mht.hvordan de skal få ændret problematisk adfærd.
Det er desværre ikke "gratis" dvs.det er ikke nok at læse bogen er min egen kommentar!
Det betyder at ejeren og hunden skal gøre en del sammen for at det kan blive vellykket mht.at løse evt.problemer...
Ting tager tid med andre ord, og er der problemer der har stået på i lang tid, tager det også sin tid at ændre disse mønstre.
Der er rigtig mange gode tips & tricks i bogen!
"Klikkertræning" anbefaler Irene Jarnved dog at man lærer på et kursus det, for at gøre det helt korrekt.

MEGET VIGTIGT:Noget der er særdeles spændende er også at Irene Jarnved har lavet en oversigt over 136 hunderacer med typiske egenskaber for hver race, meget lærerigt!
Der er noget at tænke over, både inden man anskaffer hund, når man har hund og når man træner andres hunde:)
Der er en god beskrivelse af hundens forskellige aldre og behov, så man kan se at ens hund måske endda ligefrem opfører sig som svarende til alderen....
Generelt har hun nogle inddelinger som kan siges a være "uvaner", "problematisk normaladfærd" og "problematisk adfærd".
Noget af det kan man klare ved at læse denne bog, andet skal man søge hjælp til!

2 typiske almindelige problemer er
a)at hunden ikke vil komme når man kalder/løber væk fra føreren
eller
b)at den trækker i linen når man går tur.
Her står faktisk hvordan du skal gøre for at klare det:)

Hvis vi kigger på vores egne hunde inden vi generer andres, er der noget med tiggeri ved bordet (en uvane) som ejerne helt selv har lært i hvert fald den ene af dem:)

Der er en masse almindelige gode øvelser man kan lave med sin hund uden at der behøver ligefrem være problemer
- Og øvelser som børnene kan lave med hunden uden at det giver problemer men kun glæde af hinanden!

Der er et rigtig godt afsnit om børn og hunde!
Der er et par opskrifter på lækre hundegodbidder!
Og meget mere!

Det er meget morsomt når hun beskriver hvordan det foregår når hun skal rådgive folk & deres hunde, at så er der en masse øvelser de skal lave sammen, men øvelser med selve problemet er der ikke meget af i starten...
Der er man nemlig kørt fast, så er det bedre at opbygge samværet om noget positivt!

Det svarer ganske fint til "anerkendende pædagogik" som der i anden sammenhæng forskes i i forhold til børn og læring:)

MEGET VIGTIGT: Irene Jarnved har 2 sider med dæmpende signaler og truende signaler, så vi mennesker kan læse hundesprog og begge parter kan forstå hinanden bedre!

Min konklusion på bogen: Køb den bare den er rigtig god!
Der står rigtig meget i den som du eller dine hundevenner kan få brug for!

PS De gammeldags og fejlagtige måder at anskue hundeopdragelse på, hvor man undertrykker & straffer hunden -som desværre ikke er helt forsvundet endnu selv i Danmark- gennemgås også så man ikke ligefrem behøver tro på de der går ind for sådan noget!
Vil man have aflivet alle de gammeldags myter om hvordan man skal opdrage sin hund, er der dog endnu flere der "aflives"hvis man kigger i Freddy Worm Christiansens bog, som også kan anbefales!


Den gamle hund af Anders Hallgreen, Forlaget Trofast 2007. Ca.229 kr, med fantastiske charmerende fotos af Eivor Rasehorn

Anders Hallgreen er Sveriges mest kendte hundepsykolog med over 40 års erfaring inden for området.
Vi oplevede ham "live" for 2 år siden ved et af forlaget Trofasts utallige gode hundearrangementer i Skallebølle.
Anders Halgreen har en utrolig gode evne til at formidle sin viden til tilhørerne, med et strejf af humor og altid set under hensyntagen til hunden, og hans evner til at imitere en hunds adfærd over for en tilskuerskare er enestående morsom!
Vi har de fleste af hans bøger,de er nogen af de bedste hundebøger der er skrevet,hans styrke er alt hvad angår de psykolgiske aspekter for såvel hund som fører.

Nu er det så sommerferie og så er der tid til at læse, og det har jeg så gjort,bl.a. denne bog hvori han med megen omsorg og indsigt skildrer vilkårene for vores hunde når de bliver lidt op i årene.
Faktisk gennemgår han hundens psykologiske udvikling gennem ALLE aldrene undervejs, hvilket vil være værdifuld viden for alle hundeejere,ikke kun os med gamle hunde!
Selvfølgelig har vi for travlt alle sammen her i det moderne samfund,og får måske ikke altid taget os nok af vores kære ven(ner), men der er alligevel en del vi kan gøre som giver livskvalitet både for hund og ejer!

Nå men vi opdager altså at hunden viser tegn på at være gammel, den kræver måske ikke så meget mere, affinder sig med tingene, får gigt, andre sygdomme osv.osv.
Pludselig kan hunden måske ikke tåle at løbe agility længere, lave skrappe bevægelser osv.,
Så er man nødt til at finde på noget andet, hvis man skal fortsætte med at have en nogenlunde lykkelig hund med en høj livskvalitet.....

Hallgreen skriver om hvad man kan gøre for at sikre hunden en meningfuld alderdom inden for mange aspekter.
Især interessant er det at han skriver at "den "rigtige" mentale aktivering bygger på naturlige adfærdsformer hvor hunden anvender hjernen og andre af kroppens organer.

De fire adfærdsformer er:
Næsearbejde
Indlærin
Problemløsning
Balance (kropskontrol)."

Herpå har han en række sjove ting man kan lave med sin hund, og nævner tilfældigvis også ex-konens fremragende bog (som vi selvfølgelig også har):"Min bedste ven"!(af Marie Hansson det er hende med de gode agilitybøger).

Sjovt nok fremhæver han altid ekskonens arbejde ved sine foredrag:)

Så der er håb endnu for os med gamle/sygdomsplagede hunde, der er masser af livskvalitet i dem endnu:)

Men lån eller endnu bedre køb bogen, så du støtter forlaget Trofast i at lave endnu flere gode hundebøger!


Almen lydighed - af Inki sjøsten, udgivet af SRI Publication AB 2005

På bagsiden af bogen/i omtale forskellige steder står der:
"Beskriver hvordan man på en positiv og målrettet måde arbejder med at udvikle sin hund ud fra dens naturlige forudsætninger. I bogen beskrives hvordan man skaber en god relation mellem hund og ejer, hvordan indlæring af kommandoord foregår, samt hvordan træning af hunden bliver til glæde for både hund og ejer. Det er også beskrevet, hvordan næsen kan blive aktiveret gennem træning af spor og at finde genstande."

Det var en stor skuffelse at læse denne bog, hvor den (i DCH-kredse) så anerkendte svenske træner Inki Sjøsten stadig IKKE har opdaget at de gammeldags teorier om dominans er helt forfejlede.
Inki Sjøsten skriver minsandten at man skal hive sin hund i nakkeskindet hvis den ikke vil komme på plads, osv.osv.
Andetsteds skriver hun at man nutildags bruger positiv forstærkning, og det gør man skam også!
Det svarer bare ikke til de handlemåder Inki Sjøsten indimellem angiver, så det med den positive forstærkning er ikke tilstrækkeligt absorberet hos forfatteren må min konklusion være.

Indimellem kommer der lidt godt, såsom at man skal sørge for at have et godt forhold til sin hund, at man skal lave nogle ting sammen så den synes at man er interessant nok til at den vil komme hen til en og Inki Sjøsten har nogle motivationsideer som går ud på at hunden skal udsættes for et firkløver af motivation som belønning, bestående af kontakt, godbidder, jagtleg (med bold) og trækkeleg.
Og det med firkløveret som motivation er en meget god ide, bortset fra at hunden angives ikke at må vinde i trækkelegen fordi det så er dominans, sikke noget vrøvl!
Så lad hunden vinde ind imellem og brug det som motivation der virker!
Gennem vores egne observationer af forskellige hundeklubber/trænere gennem 9 år må vi sige at det som DKK måske kan lære noget af,nok er også at bruge trækkeleg og jagtlege som motivationsfaktorer også, ud over godbidder.
Men trækkelege og jagtlege bygger på hundens drifter og er derfor naturlige for hunden.
Hvis man har en hund der stresser op skal man bare ikke bruge jagtleg som hun angiver det, nemlig med 2 bolde på skift, da det kører hundene op i stressniveau - så begræns lige omfanget af det eller få nogle andre ideer...
Da hunde og hundeejere jo er forskellige er det forskelligt der virker....
Da vi jo alle er begrænset i vores tilgang til viden af den samtid vi lever i (inkl.egne evner/genetik) kan det jo godt være at de der om 10 år læser om den udvikling der er sket i hundepsykolgien siden år 2000 synes vi er gammeldags og indskrænkede i vores anskuelser!
Så man skal passe på med at dømme andre - såfremt bogen var udgivet i 1985 eller evt.1995 havde den såmænd stadig harmoneret med de opfattelser af hundepsykologi der ville være markante, men det er trist at den er fra 2005.
At forfatteren har klaret sig godt med sine hunde i konkurrencer må jeg tilskrive at hun holder af sine hunde:) - så de gør hvad hun vil have dem til, uanset at de metoder hun fortæller andre om ikke virker godt nok!

Da Birgitte havde læst de 3 linier om at tage hunden i nakkeskindet ville hun ikke læse mere, så dette må mest stå for min egen regning.
Så spring bare den bog over!

Hvad er det vi vil? at træne hund eller at true hund?

Håndterings- og træningsmetoder

Til foredrag på Askov Højskole med

Irene Jarnved (Årets dyreven 2008)
(foto sakset uden særlig tilladelse fra Irenes hjemmeside)
Liselotte Christensen(DKKs adfærdskonsulent)
(Foto sakset uden særlig tilladelse fra Skov & naturs hjemmeside.)

Endnu et af DKKs åbne kurser i foråret havde Birgitte & Per som deltagere, og de 2 eminente hundeadfærdskonsulenter Irene & Liselotte, behøver ikke nærmere præsentation, dem kender I forhåbentlig alle sammen på den ene eller anden måde gennem bøger eller tv eller i virkeligheden!
De lokale helte fik endda en gave "Inte skyt hunden" af hundepsykologen Karen Pryor af Lise-Lotte, alletiders!
Virkelig god bog siger de damer, inkl.Birgitte (den er i Birgittes natbordsskuffe, jeg må ikke få den, øv!)
Her 4 måneder efter kan jeg ikke lige huske titlen på aftenens emne, men Irene & Liselotte og deres mange hyggelige hunde fortalte os om deres og andres syn på, og erfaringer med håndterings- og træningsmetoder......

Her er Pers noter, jeg håber at have fået det meste med!:

Håndterings- og træningsmetoder
De skal være baseret på:
Forståelse
Tillid
Respekt
-------

Tips:
Lav en dagbog
Notér små fremskridt så du kan se udviklingen
X i kalenderen for hver udfald?/konflikt/angst (registreres og hvordan)
Lav træningsdagbog med
Mål/delmål
Fremskridt/tilbagefald
Omgivelser og stressfaktorer
Afstand til problemet mht.rekationer
Træningstid mv.
Forskellige familiemedlemmer gør dte forskelligt = forvirrende for hunden
ex.logbog giver fælles viden/overvejelser
Også holde os selv og kursister motiveret

Problemløsnings-værktøjskassen:

1.Fjern/kontroller problemet
2.Fjern motivation
3.Pos.forstærkning (inkl.belønning der udebliver)
4.Indlæring af ikke.forligelig adfærd
5.Straf (når skaden er sket)
6.Negativ forstærkning
7.Uds?/symptomer? (jeg kan ikke læse skriften, hvem er det der har en så ulæselig håndskrift?)
8 Flodding
9.Kontrabetingning
10.Desensibilisering

Find årsager!
Angrib evt.problemerne fra flere sider
Observer og forstå hvad der virker og ikke virker

Overvejelse: Hvad er det vi vil? at træne hund eller at true hund? (ex.ryk i snor, nedstirring osv.)
Tænk! Læg en plan
Gør det ikke værre/bak
Identificer årsag til ?, afmagt,frustartion
Giv hunden et valg!

Træn ligegyldige øvelser" = giver kontakt når der er brug for det!
Lav noget som I kan se hunden synes er sjovt = du bliver den bedste i verden!

Grib ind og sig fra! - men hvordan?
Hvad motiverer vores hund?'Kan man gribe ind?
Skal man gribe ind?
Hvordan kan vi kontakte hundeejeren?
Hvordan kan vi iøvrigt holdningsbearbejd eos selv? og vores omgivelser?
Træningsmetoder - løsninger

Indkald
Hvilke erfaringer har hunden?
Hvor ofte er den løs?
Hvornår er legen slut?
Alder & ace-forskelle

Start forfra hvis der er et problem
Mål & delmål
start inde - slut ude
Flere forstyrrelser gradvis - generalisering
Navn eller måske fløjte? Giv navn eller fløjte ny mening!
Løb væk fra hunden, vend ryggen til
varier belønning: mad, leg,bold,trækleg
Lang line med bold eller klud
Grænser/døvhed
Skab rammer for træning
at vi får succes (ex.indkald)
Råd: Sulten hund, kedelige omgivelser osv. = skaber rammer/højner hundens motivation

Lav ny kobling
Gradvis øg sværhedsgrad
Kun gøre det 3-4 gange
Stop når det er sjovest
Hunden motiveres også af at se andre hunde gøre dte sjove

Afstand, tid osv.
Forkølede Frolic
Variation
Forventninger om det uvisse
Belønne konstant når hunden gør det rigtige
Først når den har 100% forståelse sættes ord på

Individuelle hensyn
Hund & ejers erfaring
Raceegenskaber
Udviklingstrin

Lav noget uden forventninger = tryghed, mulighed for samarbejde

Genetisk
Hvalpetid, teenagetid = der hvor den knytter sig mest til os
dvs. tæl til 100, lav noget der ikke kan gå galt osv.i teenagetiden

Hundemøder
Hvad forventer du af et hundemøde?
Hvad bør du undgå?
Hvad bør du gøre istedet?

Hundene skiller andre hunde fra i teenageårenene og frem
Ejers forventninger om fortsat hvalpeleg kan ikke nødvendigvis honoreres snår de bliver voksne

Møder udfarende børn: Find de fedeste godbidder = giver fortrolighed
Ros når de klarer det de er bange for

Gå i forvejen - gå tilbage -positiv forstærkning

Udfald mod andre hunde: Komme ri fastlåste situationer, skyldes at de har ikke lært at gøre noget andet
Husk at belønne "udeblivelsen" før det går galt

Stik noget i hundens mund = brug uforenelig adfærd
Ex.find bamser = Hunden kan ikke rende rundt med sutskoene samtidig

Kamphunde????
Teknikken svarer til: Beløn "før gø"
Ex.Shar Pei - video eksempel
Læg mærke til afstanden, evt.bare vend om
Vend rundt inden det hele går galt, det gør hele forskellen = succesoplevelse!

Efterfølgende har jeg lige læste Irene Jarnveds bog om "Hunden i hverdagen" den er fremragende og passer godt sammen med dette foredrag/hendes øvrige udgivelser!

Det var virkelig et godt foredrag, med den nyeste viden om hunde!

Dengang vi kunne få hjernegymnastik....

Hjernegymnastik for hunde!
10/5 2009 på Askov Højskole

Birgitte & Per havde sponseret os selv en dag i godt selskab på et af DKKs åbne kurser, nemlig sammen med en masse andre hundemennesker og de 2 dygtige instruktører Jeanette Clausen & Lotte Evers.
Se selv mere på Jeanettes hjemmeside.
Vi vil faktisk anbefale at deltage i alt hvad de finder på!

Jeg ved ikke om der er copyright på deres gode ideer, men hvis man ikke har råd til at hyre instruktørerne? - er det muligt ved at anvende en passsende mængde godbidder, og især forskellig velegnet bestikkelse/gode hundebøger, at hyre 1-2 lokale personer til at videregive denne viden til klubbens medlemmer.


Det er som sædvanlig Pers noter, forhåbentlig er nogen af begivenhederne korrekt opfattet/omtalt, men vil du vide mere er du nok nødt til at spørge os...
(eller prøve selv med shaping, klikkertræning og positiv forstærkning som virkemidler)

Efter nogle indledende ord om udviklingenh i hvordan man har vtroet man kunne lære hunde alt muligt frem til hvordan man faktisk kan lære hunde alt muligt bl.a. vha. shaping, klikkertræning og positiv forstærkning som virkemidler blev vi delt i 2 grupper der skulle igennem alskens strabadser.
Hundene syntes det var afsindig spændende og var fuldstændigt trætte da vores 3 timer var gået (inkl.spisning)

Lotte Evers
Tun/makrel på tube, i træerne
Find godbidder i flyttekasse med Børsen (eller hvis der er en anden avis man ikke kan lide - hilsen Per)
Presenning - 4 stænger = flagrende underlag, endda tunnelagtigt
Nina Ottesen legetøj - lav et legetek og lån til de andre i kender!
Lav ujævt terræn med brædder og rør som hunden skal gå på
Klemmestativ, læg det på siden og sæt godbidder i klemme

Pulver-kartoffelmos/foder fryses ned i Kongs
Kongs i forskellige farver, den sorte er den hårdeste, den røde er blødere og der er en til hvalpe

Jeanette Clausen
Vandfad med børneplasticting, efterhånden kan man komme benævnelse på, succes efter idiotmetoden (ex. = kun banan - søg banan!)
5 urtepotteskjulere, inkl. en miniurtepotte, kom godbidderne ned gennem hullet det gør det vanskeligere, evt.underskål på en af dem
"Elefanten" med baljer i flere størrelser & klikker
Balancebold + klikker
3 dørslag i plastic
Lille fad/område med sand hvor man godt må grave = grav noget ned! ex.legetøj eller godbidder inden i dørslag
Lav et hundetivoli!

Generelt tips:Lad være med at over/understimulere hundene i ugens løb, find et variabelt niveau istedet

Bagefter skulle der komme et andet hold og lære noget, og det gjorde vi da i hvert fald også, bravo Jeanette & Lotte!

PS.Jeanette har lige lavet en ny bog Terrierhvalpen, som jeg selvfølgelig har lånt på biblioteket, Ulla!

Der var engang et førstehjælpskursus...

Hvis nogen af de 18 deltagende hundemennesker skulle have glemt et par småting om hvordan man yder førstehjælp til en hund ? - ja så er her Pers noter!

Selvfølgelig kan det nok ikke forstås umiddelbart hvis du ikke har været med, men dyrlægen var ikke uvillig til en "genudsendelse" engang, hvis klubbens medlemmer skulle være meget interesseret!

Vi syntes dyrlægen klarede det flot, og kun en kunstig labrador til at give mund-til-snude-frisk luft og måske en ekstra pote til at klø sig på ryggen med, kunne have gjort det endnu bedre.
Flot initiativ af Birgit!
Det er lige før vi overvejer at lade hundepensionisten Bella gå til vandtræning hos de flinke mennesker:)
Så her er noterne, spørg bare, det er ikke sikkert jeg kan hjælpe men så har I haft chancen for at spørge:)
Evt. sygeplejefaglige udtryk og begreber kan opklares ved henvendelse til Birgitte:)

Førstehjælp til hunde

Foredrag 18/5 2009 kl.19 ved dyrlæge Henrik Normann Andersen, Odense Dyrehospital, Rugårdsvej 105, Odense C.

PROGRAM:
Vi vil denne aften gennemgå
-Livreddende førstehjælp til hund
-Vurdering af skader
-Alarmering og transport af skadede dyr
- Standsning af blødninger
-Forbinding af pote
-Sårpleje
-Forbrændinger/hedeslag
-Fremmedlegemer i luftveje
-Mavedrejning
-Forgiftninger og allergiske reaktioner
-Hvad sker der når hunden bliver indlagt

--------------------------------------------
Pers noter fra foredraget:

Ex. trafikulykke:

Bevar overblikket
Stands ulykken - pas på trfaikken
Stabiliser patienten
Brug advarselstrekant
Hunden skal kunne se dig, tal roligt, venligt og langsomt med den, lav rolige bevægelser
Smerte kan gøre at den angstbider

Sørg for frie luftveje, stop blødning, check puls, evt.kunstigt åndedræt/hjertemassage, afsted til dyrlæge
I venstre side af brystkassen når man trækker albuen tilbage: mærk pulsen der
Træk tungen frem
Put ikke fingeren i munden på hunden heller ikke hvis den ikke er ved bevidsthed, da den kan have stærke smerter = angstbide
Bug evt.snudesnor af gazebid, et slips ell.lignende, hvis hunden alså kan trække vejret
Hvis der er problemer med at have snudesnor på, så fjern den

Større blødninger:
Brug tommelfingeren som kompres
Trykforbinding skal fjernes igen efter senest ½ time da vævet ellers dør pga manglende blod

Mindre blødninger:
Bandage
Blodvolumen 8% af legemsvægten
En hund kan tåle at miste op til 25 % af blodvolumen inden de bliver kritisk

Hjertemassage:
Hunden skal ligge på siden
Tryk på bagerste del af ribben (brystkassen) kan stimulere hjertete til at gå i gang igen
Giv kunstigt åndedræt, mund til snude
Hiv tungen frem, sørg for der ikke er fremmedlegemer
Hund på siden, på knæ ved hovedet
Luk mund/, dyb indånding
Blæs med vidtåben mund gennem hundens næse
Se om brystkasen hæver sig
Vent til hunden selv ånder ud
Giv 4-5 indblæsninger i minuttet, ikke mere!
Check for hjerteslag i venstre side af brystkassen
Giv hjertemassage
Træk hundens albue let tilbage = ca. der finder du hjertet
Læg håndrod på og pump med strakt arm med overkroppen som vægt
60 Kompression/min.
puls 90-120 små hunde
65-90 store hunde
åndedræt 10-30 vejrtrækninger pr.minut (højest hos de små hunde)
Har hunden blå tunge, har den ikke trukket vejret et stykke tid
Lyserød tunge = godt!

----------------------------------------------------------------
Anden førstehjælp:

Fremmedlegemer:
Løft op

Smertestillende middel:
Kodimagnyl 10 mg/kilo

Feriemedicin:
Check dyrlæger/dyrehospitaler

I solen:
spec.hvalpe/gamle hunde kan ikke tåle at miste så meget væske så hurtigt

Hedeslag:
I skygge/får den luft?
Vand, evt.med sprøjte
Kom koldt vand ? grader over hoved og ? i min 30 min (ikke direkte fra hanen)
Transport til dyrlæge:Kan nedkøles med ispind

Underafkøling:
Minus refleks/ryster = skal hjælpes

Insektstik:

Ved kramper/bevidstløshed:
Meget opmærksomhedsøgende bagefter

Forgiftninger:
Oftest er det
Kølervæske
Rotte/musegift
Chokolade med høj % af cacao

Hjælp inden for de første par timer:
Krampemiddel gives for at få hunden til at kaste op

Røgforgiftning:

Drukning:
Bevidstløs
Løft i bagbenene så vandet løber ud

Poteskader/trædepude-skader:
Fugt mellem tæer:Tør det godt
Forbindinger:Skift dem tit

Bidsår:
Der kan opstå en sårhule = risiko for byld
Klorhexidin
Klip området rundt omkring, rens bagefter

Øjenskader:
Skyld med tempereret saltvand
Pas meget på at et lille sår ikke forværres
Max.½ tsk.slat til et stort glas

Flækket klokapsel: Fjernes helt

Mavedrejning:
Oftest hunde på mindst 5 år.
Starter med maveditattion
Advarsler om mavedrejning: opkastningsforsøg + maven svulmer op + fråde om munden
Det skal gå rigtig stærkt hvis hunden skal reddes

Mave/tarm-problemer:
Irritation
Typisk at de så æder græs/hø osv.for at "massere" sig selv indvendigt
Kan masseres lidt på halsen?

mandag den 22. december 2008

Årets julegaveide!

Hvor er det synd...... fik du ikke købt alle dine julegaver?
Du kan nå det endnu!
Her er årets julegaveide til den tosssede (soft-)agility hundefører.
Set i kælderafdelingen (blandt legetøj til børn) hos boghandleren i Tarupcenteret & hos Bog & Ide generelt.
De anbefaler det fra 4 år men skriver ikke om det er hunden eller førerens alder.
Det er mindst 20 kr værd, men sælges altså for kun 70 kr!
Et must for den der ønsker at lære at få overblik over en (soft-) agility-bane, og ikke selv ønsker at fumle med at lave det.
Husk vi lærer på mange forskellige måder....
Så vidt jeg nåede at se mens Birgitte var i Imerco var det små plastichunde og papspring og forhindringer som vi måske ikke har i Bernerklubben allesammen....
Om vi selv har købt det?
Nej da, vi er garderet, vores "træningsbane" er jo hjemmelavet i det bedste pap og plastic & rør med en bevægelig hobbit og Bellahund og på størrelse med 2 brødbakker!