Så, nu er der et par ekstra fridage pga.Påsken, så er det tid at læse om hunde og skrive lidt igen!
Klikkertræning er godt når der skal indlæres adfærd, det giver en god kontakt mellem hund og fører!
Kort sagt sker der det, at hunden ved lyden af klikket identificerer lyden med en positiv forstærker (fx.en godbid), så vil den tilbyde adfærd for at nå frem til klikket (og godbidden) og via shaping kan man så arbejde sig frem mod den ønskede adfærd!
Der findes forskellige tolkninger af hvorvidt man først må klikke når den ønskede adfærd er opnået, eller om man må klikke når hunden viser adfærd der viser at den er på vej.....
Birgitte er for tiden i gang med at afprøve det på familiens yngste, hundehvalpen Cleo på ½ år og det virker fint!
Per skriver bare om det uden at have praktisk erfaring med det!
Udover de gode bøger der findes om emnet + man kan betale dyrt for at blive uddannet i klikkertræning, er der såmænd også et lille gratis 7 lektioners emailkursus hos Hundetidsskriftet Canis,ved Morten Køste & Cecilie Egtved, det finder du ved at klikke her!
Der er nogle gode artikler om emnet i Hundebladet "Hund og træning", mere præcist nr.1 2008 og nr.3 2008, de kan formentlig hjemskaffes via biblioteket eller købes direkte hos "Hund og træning"!
Bladet er fra 2010 overgået til kun at udkomme elektronisk.
Inspirerende bøger som kan købes eller lånes på biblioteket kan f.eks være Jane Killion:When pigs fly! (bruges til uddanelse af hundetrænere hos "Hund og træning") eller Karen Pryor:Klikkertræning af hunde(udsolgt fra forlaget),Morten Køste & Cecilie Egtveds Klikkertræning for din hund eller Monika Sinner:Klikkertræning for hunde eller Maiken Lysholm Stens alsidige og inspirerende bog "Træn din hund", sidstnævnte bog handler om al slags træning.
Hvis man vil se nogle dygtige hunde der har lært klikkertræning, kan man f.eks se optagelser af "dogdancing"på Youtube eller kigge lidt på Helles Basenji-hunde!
Det er nu også muligt at købe bøger fra "Cleanrun" i USA om klikkertræning i forbindelse med agility.
fredag den 2. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar